Flådechefen anbefaler: Disse firmabiler på el skal du vælge i 2025

18. FEB. 2025
Af: Henrik Hübschmann, Flådechef hos Europcar
Elbilerne dominerer markedet for firmabiler, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at over halvdelen af de nyregistrerede biler i 2024 kører på el. Samtidig står elbilerne i 2024 for omkring 51% af alle leasede biler, hvilket er en stigning fra 2023, hvor andelen af leasede elbiler var på 36%.
Ydermere er der den seneste tid desuden kommet flere billigere og gode elbiler på markedet, som er særdeles attraktive for en stor del af befolkningen.
Vores flådechef, Henrik Hübschmann, giver igen i år sine anbefalinger til firmabiler på el i tre forskellige prisklasser. Der er valgt 3 elbiler ud i hver prisklasse, hvor der bliver identificeret nøglefaktorer, som skal overvejes, når du skal vælge firmabil. Guiden er designet til at hjælpe dig med at få et overblik over bilerne i din priskategori, for derved at kunne finde den elektriske firmabil, der passer til dit behov og budget.
Prisramme: DKK 200-400.000
Škoda Enyaq 2025

Én af de mest solgte biler i Danmark i 2024 er tilbage i nyt look, der minder mere om lillebroderen Elroq. Enyaq har god rummelighed og bygger på samme platform som VW ID.3 & ID. 4. Den mindste variant har en rækkevidde på op til 430 km (WLTP).
Læs mere hos Škoda.
Volvo EX30

Volvos mindste model vakte stor begejstring, da den blev offentliggjort tilbage i 2023. Sidenhen har den fået en overhaling med opdatering af elektronik samt siddekomfort. I november blev prisen sat yderligere ned på Volvo EX30, som har gjort den endnu mere konkurrencedygtig. Den mindste variant af Volvo EX30 kommer med en rækkevidde på 476 km (WLTP).
Læs mere hos Volvo.
VW ID.4

Med en ny opdatering er VW ID.4 måske én af de bedste elbiler i klassen. Bilen er stor og rummelig med en fin rækkevidde op til 546 km (WLTP) for den største variant. Eneste lille minus er, at bilen lader en smule langsommere end konkurrenter i samme bilklasse som f.eks. Kia EV6. Ladetiden er dog næsten ens på tværs af Enyaq og EX30.
Læs mere hos Volkswagen.
Prisramme: DKK 400-500.000
VW ID.7

En genganger fra sidste år, men vi kan ikke komme udenom ID.7. ID.7 fås med batterier på 77 kWh eller 86 kWh, hvor det store batteri giver en rækkevidde på 680 km (WLTP). Bilen er meget komfortabel til de længere ture, hvilket gør den idéel til en stor del af befolkningen. Det er ikke uden grund, at VW stadigvæk ét af de mest populære bilmærker i Danmark.
Læs mere hos Volkswagen.
Tesla Model Y (2025)

Danmarks mest solgte bil er tilbage i en opgraderet version i 2025. Den nye udgave kommer med lidt længere rækkevidde på 568 km (WLTP) samt nyt design og interiørforbedringer. Bilen anslås at kunne leveres til Danmark i marts 2025.
Læs mere hos Tesla.
BMW i4

BMW i4 kombinerer både sport og el, og er et meget godt bud på elektrisk firmabil. Bilen bygger på den klassiske BMW 4-serie, og rækkevidden starter fra 478 km (WLTP) i den lille udgave.
Læs mere hos BMW.
Prisramme: DKK 500.000-600.000
Audi A6 Avant e-tron

Den legendariske klassiker er nu 100% elektrisk. A6 e-tron klarer de lange ture med en imponerende rækkevidde op til hele 712 km (WLTP) med det store batteri, og den hurtige opladning sikrer, at du hurtigt er kørende.
Læs mere hos Audi.
BMW i5

Igen i år har jeg valgt BMW i5, som er en gennemført klassiker. I år er der kommet nogle tekniske justeringer i elsystemet samt nye dæk og fælge, der tilsammen øger den officielle rækkevidde med op til 47 km. BMW i5 kan i den store model nu opnå en rækkevidde på cirka 630 km (WLTP).
Læs mere hos BMW.
Mercedes-Benz EQE

EQE er Mercedes’ bud på elektrisk luksus og komfort. Det aerodynamiske design skaber en god balance mellem æstetik og funktionalitet, hvilket resulterer i en rækkevidde på op til 688 km (WLTP). Bilen har op til 625 hestekræfter og kan accelerere fra 0-100 km/t på 4,3 sekunder. Bilen fås i både en Sedan og SUV model.
Læs mere hos Mercedes-Benz.
Relaterede artikler
Artikler
Elbiler stormer frem
I årets to første måneder af 2024, udgør elbiler 24% af det samlede antal nyregistrerede personbiler. Er din virksomhed klar til en miljørigtig bilflåde?
Læs mere
Artikler
Er du klar til firmabil på el?
Fremtidens bilmarked vil være domineret af elbiler, og der er god grund til at hoppe med på den grønne bølge – ikke mindst med firmabilerne.
Læs mere
Artikler
Hvorfor er fremtidens bilmarked elektrisk?
Fremtidens bilmarked vil være domineret af elbiler, og der god grund til at hoppe med på den grønne bølge – ikke mindst med firmabilerne.
Læs mere