Bør du binde dig til en bilflåde?


Bør du binde dig til en bilflåde


08. MAR. 2023
Af: Kristoffer Christiansen, Head of Professional Sales hos Europcar

Når virksomhedens mobilitetsbehov skal opfyldes, er der mange muligheder, og fleksible leasing- og lejeløsninger er en af dem. Det er ikke altid enten eller. Læs videre og få inspiration til sammensætningen af din bilflåde.


Ingen one-size fits all-løsning

Der er mange måder at sammensætte virksomhedens bilflåde på, og der findes ikke en one-size fits all-løsning. Det er et spørgsmål om at kigge indad;hvilke behov har du for fleksibilitet, og hvor stor en del af virksomhedens likviditet ønsker du at binde i køretøjer?

Grundlæggende har du to muligheder:

  • Køb
  • Leasing/leje


Vælger du at købe alle køretøjerne – enten kontant eller ved hjælp af lån – binder du en stor del af virksomhedens midler i bilflåden, og du får en løsning, hvor det er svært at justere op og ned efter behov.


Med en kombineret leasing- og lejeløsning binder du ikke kapital i bilflåden, og du har samtidig bedre mulighed for op- og nedjustering i de perioder, hvor behovet ændrer sig. På den måde får du en løsning, der er både fleksibel og økonomisk optimeret.


Fleksibilitet i en omskiftelig verden

Alle virksomheder oplever udsving i mobilitetsbehovet over en periode, og det er en bekostelig affære at have biler stående stille på parkeringspladsen. Samtidig nytter det ikke, at der ikke er køretøjer nok i perioder med spidsbelastning.


Løsningen på den udfordring er en kombineret leasing- og lejemodel, hvor du har en andel af din bilflåde bundet i leasing over en længere periode, en anden andel i minileasing med en mellemlang periode og den sidste andel i korttidsleje.


På den måde får du en flådesammensætning, der løser behovet for fleksibilitet, og samtidig sikrer du en økonomisk model, hvor du kun betaler for de køretøjer, du har brug for.


Maksimal mobilitetsfrihed

Den helt store fordel er naturligvis, at du med en kombineret leasing- og lejeløsning får stor frihed til at justere op og ned for antallet af biler i flåden efter behov.

Du kan leje biler, varevogne eller lastbiler for enkelte måneder, eller du kan lease firmabilerne i en periode på flere år.

Sidstnævnte kan være en god økonomisk beslutning, hvis du kender dine behov langt ud i fremtiden, mens førstnævnte kan være en god løsning på peakperioder eller til afprøvning af nye køretøjer – fx hvis du overvejer at skifte til grønnere modeller.

Samtidig efterlader både månedsleje og leasing dig hos Europcar med en stor budgetsikkerhed, da du ikke løber ind i uforudsete udgifter til reparation og vedligeholdelse, da disse er indeholdt i aftalen.


Ønsker du en mere optimal flådesammensætning?

Står du med en bilflåde, der ikke lever helt op til dine behov, eller ønsker du en mere fleksibel løsning, der imødekommer virksomhedens mobilitetsbehov i travle såvel som stille perioder?


Hos Europcar hjælper vi dig gerne med at få et overblik over den mest optimale flådesammensætning set med økonomiske såvel som fleksible briller.


Med den rette tilgang kan du optimere din bilflåde over en periode, så de tilbagevendende udsving ikke koster på bundlinjen.