Deltag i adventskonkurrencen
I december kan du i vores adventskonkurrence være heldig at vinde præmier hver søndag op til juleaften 🎅🏽🎁 Hver uge er der en ny præmie på højkant, og vi trækker fire heldige adventsvindere. Alt du skal gøre, er følge os på Instagram og deltage på de enkelte konkurrenceopslag - så er du automatisk med i konkurrencen om de fire fine præmier.
Præmier
1. søndag i advent: Vind en bil i 1 dag (bilgruppe A-CEA)
2. søndag i advent: Vind en bil i 1 weekend (bilgruppe A-CEA)
3. søndag i advent: Vind en bil i 1 uge (bilgruppe A-CEA)
4. søndag i advent: Vind en bil i 1 måned (30 dage) (bilgruppe A-CEA)
Præmierne kan ikke ombyttes til et kontantbeløb.
Sådan fungerer konkurrencen
Konkurrencen løber fra d. 21. november 2024 til og med d. 22. december 2024.
Du deltager i konkurrencerne ved at finde vores adventsopslag på vores Instagram og opfylde kravene for deltagelse af den enkelte konkurrence.
Der bliver trukket lod blandt alle deltagere, og vi finder en heldig vinder hver advent i december.
Vi laver fire adventskonkurrencer i alt på Instagram, og man kan løbende deltage i de enkelte adventskonkurrencer.
Vi trækker i alt 4 x vindere af konkurrencen i perioden, og hver vinder findes og kontaktes den første arbejdsdag efter adventssøndag. Vinderen bliver kontaktet direkte via Instagram. Vinderen skal senest kontakte Europcar Danmark indenfor 5 hverdage efterfølgende. Giver en vinder ikke lyd inden for tidsfristen, kan denne ikke længere gøre krav på præmien, og en ny vinder vil blive udvalgt.
Når en vinder trækkes, har denne 3 måneder til at indløse præmien. Hvis præmien ikke indløses indenfor tidsrammen, så bortfalder denne.
Betingelser for deltagelse
Kun personer bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen. For at deltage i konkurrencen skal du være fyldt 20 år og have haft kørekort i minimum 1 år. Ansatte hos Europcar Danmark og hos samarbejdspartnere samt medlemmer af disses husstande må ikke deltage i konkurrencen. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget.
Præmierne afhentes fra nærmeste Europcar station fra vinders bopæl og returneres på samme station. Der er ikke inkluderet brændstof i præmierne, og vinderne vil have en selvrisiko på 5.000 DKK. Der er inkluderet 100 fri km. pr. dag, og der betales 1,95 DKK pr. ekstra kilometer kørt. Ved månedslejepræmien er der 1050 km. inkluderet på de 30 dage.
Der må kun køres indenfor Danmarks grænser.
Hvis man vælger elbil udleveres denne med min. 80% strøm. Elbiler returneres igen med min. 80% strøm. Hvis man afleverer med lavere batteriniveau, vil man blive opkrævet et Battery Charge gebyr for opladning til 80%.
Ved dagsleje af bil afhentes bilen ved åbningstid på nærmeste Europcar station og afleveres ved lukketid samme dag og sted.
Ved weekendbil afhentes bilen fredag fra kl. 14:00 på nærmeste Europcar station og afleveres den efterfølgende mandag kl. 08:00 samme sted.
Ved 7-dags lejemål af bil afhentes bilen ved åbningstid på nærmeste Europcar station og afleveres senest 7 dage efter samme sted.
Ved månedsleje af bil afhentes bilen ved nærmeste Europcar station og afleveres senest 30 dage senere samme sted.
Forbehold
Konkurrencen udbydes af Europcar Danmark og har ingen tilknytning til Meta. Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret, støttet eller organiseret af Facebook. Oplysninger givet af deltagere i konkurrencen bliver modtaget af Europcar Danmark.
Europcar Danmark er ansvarlig for indholdet i konkurrencen, og der kan ikke kræves erstatningsansvar af Meta i forbindelse med konkurrencen.
Europcar Danmark kan ikke garantere at indholdet er fejlfrit, men bestræber sig på, at alt indhold til enhver tid er opdateret og retvisende. I tilfælde af trykfejl eller i forbindelse med præmieinformationer fraskriver Europcar Danmark sig alt ansvar.
Europcar Danmark kan uden varsel ændre konkurrencebetingelserne eller afslutte konkurrencen, hvis det bliver nødvendigt. Brugere mistænkt for snyd vil blive ekskluderet fra konkurrencen og kan ikke gøre krav på præmien.